Sexologi

Trods mange års friere normer omkring vores seksualitet i samfundet, har de fleste mennesker stadig begrænsninger i deres forhold til egen krop eller til en partners.

For mange eksisterer dette på et ubevidst plan, men de fleste kender det alligevel lidt. Eksempelvis som blufærdighed, et sexliv der ikke fungerer godt, eller et sexliv der i perioder er gået helt i stå.

For nogle kan der være tale om reelle fysiske faktorer, med fysisk ubehag eller direkte smerte til følge. For at adskille disse to grupper er følgende opdeling nødvendig:

Klinisk sexologi
Defineres som fysiske tilstande, hvor henvendelse til egen læge, med yderligere henvisning til en specialist, er påkrævet.

Seksual terapi
Defineres som psykologiske faktorer omkring kroppen, det erotiske og det seksuelle liv. Denne form for terapi beskæftiger jeg mig med.

Ligesom det er muligt at gå i psykoterapi med almindelige psykologiske emner, kan terapien naturligvis målrettes direkte til et menneskes sexliv.

Mange års praksis erfaring med seksual terapi gør, at jeg kan yde begge køn en reel støtte til at udvikle et naturligt sexliv.